23948sdkhjf

Her er de mest værdifulde bilmærker

At Toyota som bilmærke betragtet er mest værd, overrasker ingen. Men er for eksempel BMW mere værd en Mercedes? Her er svarene.
BRANDVALUE De kæmper på alle mulige parametre, alverdens bilfabrikker. Først og fremmest på antal solgte biler og indtjening. Men også bilmærkernes værdi – brandvalue, som man siger.

BrandZ har netop offentliggjort sin aktuelle liste. Og ja, Toyota er nummer et. Og BMW er nummer to og Mercedes nummer tre. I Stuttgart kan de så glæde sig over, at det tredje af de tyske premium-mærker, Audi, er nede på listens syvende plads. Og at den anden bilfabrik fra samme by, Porsche, ligger og roder på en niendeplads.

To kæmpespillere fra listen over de største bilmærker målt på antallet af producerede biler, er imidlertid slet ikke på top 10 over brandvalue. Den ene er General Motors, mens GM’s ærkerival, Ford, faktisk er nummer fem på listen. Og Volkswagen er slet, slet ikke med på listen.

Listen her er bilmærkerne taget ud af den totale liste, der har Google som nummer et, Apple som nummer to og Microsoft på en tredjeplads. Bedst placerede bilbrand, Toyota, er nummer 28 på den samlede liste.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187