23948sdkhjf

Kevin slog dansk banerekord inden F1-løb

Kørte rekorden ind på FDM Jyllandsringen i overtid efter den officielle tidstagning.
POWER Der herskede forvirring på FDM Jyllandsringen i weekenden – men den officielle melding er nu, at Kevin Magnussen endte med at slå den officielle banerekord med hele to sekunder i Renault raceren R.S.01 med 550 hk. Den gamle rekord lød på 1.07,049, og unge Magnussen kørte hurtigste omgang i tiden 1.05,22 minutter.

Forvirringen skyldtes, at Kevin Magnussen kørte over de afsatte 15 minutter, og dermed efter den officielle tidstagning, fordi han følte, at den nyasfalterede og regnvåde bane blev bedre og bedre.

Kevin Magnussen kan desuden glæde sig over, at han i det ansete engelske fagblad Autosport har scoret karakteren 9 ud af 10 for sin indsats i det kinesiske Formel 1 Grand Prix. Den kommende weekend gælder det Ruslands Grand Prix på bybanen i Sochi, hvor Kevin imponerede i løbet i 2014. Renault mangler dog stadig power, som man kan læse mere om i Motor-magasinets tillæg om Formel 1 og Le Mans, der udkommer fredag – eller på www.formula1.com .

Forud for det russiske grandprix kunne flere medier melde, at Magnussen blev vippet af pinden hos Renault, idet den nye russiske testkører Sergej Sirotkin fik Magnussens sæde forud for træningen.

Løbet kan følges på Viasat og TV3+ fredag-søndag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094