23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opgør mod spildolie-gratister

Miljøpuljen for Spildolie lancerer miljøcertifikat.
GENBRUG











100 procent genraffineret















Miljøpuljen for Spildolie lancerer nu et miljøcertifikat, der er godkendt af Miljøstyrelsen, for at sikre forbrugerne, at indsamling og genraffinering af spildolie sker på miljømæssig korrekt og lovligt grundlag. Formanden for Mineralolie Branchen, Ib Morthorst, der samtidig er direktør i miljøpuljen, udtaler: - Igennem en lang periode har vi måttet se igennem fingre med, at en del af spildolien i Danmark stammer fra distributører af smøremidler, der ikke deltager i finansieringen af indsamlingsordningen. Da flere af de samme virksomheder samtidig opkræver et spildoliegebyr ved salg af den friske olie, mener vi, at grænsen må være nået. Derfor har vi lanceret et miljøcertifikat, så kunder og forbrugere har mulighed for at kontrollere, at det oliemærke, der bliver påfyldt deres biler eller maskiner, ender som spildolie i en godkendt indsamlingsordning. Miljøpuljen for Spildolie har eksisteret siden år 2000, hvor Miljøstyrelsen opfordrede oliebranchen til på frivillig basis at sørge for indsamling og behandling af spildolie overalt i Danmark. Alternativet havde været en spildolie afgift, som branchen mente ville være en dyrere løsning for kunderne. Miljøpuljen et er non-profit selskab, der ejes af Mineralolie Branchen og ifølge en pressemeddelelse har løst opgaven til Miljøstyrelsens tilfredshed igennem alle årene. For tiden er der 18 distributører af smøremidler tilknyttet ordningen. Siden 2008 er 100 procent af den indsamlede spildolie blevet genraffineret til ny baseolie, der indgår som råvarer i nye smøremidler. I Affaldsdirektivet er der senere stillet krav om, at spildolie i Danmark skal genanvendes, hvilket branchen dermed allerede opfyldte. Sekretariatet i Mineralolie Branchen varetages af Castrol-veteranen, som i dag er gået på pension, Ingemann Klausen, samt Nina Veyhe.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.147