23948sdkhjf

Au2parts fik 20 procent vækst i år 1 EM

2015 blev et godt første år efter konkurrenten Meknonomens nedskæringer i Danmark.
BONUS 2015 blev et skelsættende år, hvor autobranchen oplevede store forandringer, efter at svenske Mekonomen i december 2014 meldte ud, at grossisten ændrede strategien på det danske marked og dermed lukkede en lang række grossistforretninger. Det har givet vækst på hele 20 procent hos grossisten Au2parts i et marked, der fortsat generelt har en meget begrænset, eller måske endda negativ, udvikling. Det kunne landets afdelingsledere, kundeansvarlige samt medarbejdere fra hovedkontoret fredag glæde sig over ved årsmøde i Vingsted Centret i Vejle.

Her gjorde Au2parts status på året der gik i branchen såvel som i kæden, og vendte blikket fremad for kædens planer i 2016. Der blev ligeledes netværket på tværs, for i 2015 kunne kæden byde velkommen til en lang række nye kolleger, hvilket vidner om et år med fuld fart på.

Au2parts’ direktør, Niels Skak, redegjorde i beretningen om det forgangne år – og hvordan Au2parts arbejder efter en ny tidsregning:

- År 2015 blev år 1 EM, det vil sige efter Mekonomens strategiske omlægning. Det har været et hektisk år for Au2parts, hvor vi har fået mange nye kunder til. Alle Au2parts ansatte har løbet ekstra stærkt, og dermed har vi formået at give vores kunder en nærværhed med fokus på det lokale, som vi kan være stolte af. Au2parts er og bliver en grossistkæde med danske rødder, hvor der ikke er en lang beslutningsproces, hvilket kommer vores kunder til gode, sagde Niels Skak blandt andet.

Au2parts har åbnet to nye afdelinger i 2015 i henholdsvis Ribe og Skive. Værkstedskæderne AutoPartner og Teknicar har også begge haft en meget fin udvikling i medlemstallet og har nået det største antal tilsluttede værksteder nogensinde i begge kæder

Der på årsmødet også gjort status over, hvorledes Au2parts introducerede flere nye tiltag i 2015 og blandt andet sidst på året lancerede et nyt kundestyringssystem, Au2office, samt to nye værkstedskoncepter.

De nye værkstedskoncepter er henholdsvis ”No-Name”, som tilbyder alt hvad et traditionelt værkstedskoncept gør, inklusive en kvalitetskontrol-ordning, men uden et fælles navn og skilte, samt Bosch Car Service konceptet fra Bosch.

Årsmødet bød også på workshops for kundeansvarlige og afdelingsledere, hvor der var mulighed for at komme med input til kædens fortsatte udvikling.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094