23948sdkhjf

Firma tilbyder afgiftsberegning for importbiler efter ny sats

QuickImport tilbyder forhandlere og private beregning og afregning af registreringsafgift til SKAT efter den nye 150%-sats.
BILIMPORT Nedsættelsen af registreringsafgiften fra 180 til 150 % på nye personbiler gør det nu endnu mere attraktivt at importere brugte biler i den dyrere ende af prisskalaen. Vedtagelsen af den lavere registreringsafgift sker først 17. december, men som den eneste virksomhed på markedet tilbyder QuickImport i København allerede i dag afgiftsberegning for importerede brugte biler efter den lavere 150 %-sats.

Firmaet QuickImport har specialiseret sig i at hjælpe både private bilkøbere og bilforhandlere med værdifastsættelse af brugte importerede biler og efterfølgende afregne registreringsafgiften med SKAT. Og allerede fra i tilbyder QuickImport at beregne og afregne registreringsafgift efter den lavere 150 %-sats. Desuden påtager QuickImport sig det fulde ansvar for det økonomiske mellemværende med SKAT, så kunden ikke risikerer et afgiftssmæk, hvis SKAT efterfølgende fastsætter registreringsafgiften højere end QuickImports foreløbige beregning på den importerede bil.

- Det har længe været attraktivt at importere dyrere brugte personbiler fra bl.a. Sverige og Tyskland til Danmark. Med reduktionen af registreringsafgiften fra 180 til 150 % kan vores kunder allerede i dag hente endnu større besparelser helt uden risiko, fastslår Jens Peter Larsen, adm. direktør i QuickImport.

- Ikke engang SKAT er i dag klar til at afgiftsberegne efter 150 %-satsen. Her beregnes afgiften foreløbigt med 180 %, og kunden får først senere refunderet differencen ned til de nye 150 %. Vi er allerede i dag klar til at afregne med SKAT efter den nye lave sats, fastslår Peter Larsen.

Registreringsafgiften på en brugt importbil beregnes ud fra nybilsprisen på en helt tilsvarende bil. Det betyder, at de dyrere biler, der blev pålagt en høj registreringsafgift som nye, med endnu større fordel nu kan importeres fra udlandet. Og jo højere afgift den importerede bilmodel blev pålagt fra ny, jo større bliver besparelsen, siger Peter Larsen.

Faldende brugtpriser

QuickImport forudser, at det generelle prisniveau for brugte biler i Danmark vil falde i den kommende tid. Og fordi de større og mere veludstyrede biler blev pålagt en høj registreringsafgift fra nye, vil det blive endnu mere attraktivt for private og bilforhandlere at importere nyere, velholdte og veludstyrede biler fra udlandet.

- Siden regeringens udmelding om nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 til 150 % i sidste uge har vi gennemregnet en række forskellige eksempler på den nye registreringsafgift. For en brugt importbil med en samlet værdi inkl. registreringsafgift fra ny på ca. 1.000.000 kr. og en nuværende brugtværdi på ca. 300.000 kr. er afgiften fra sidste uge faldet med godt 25.000 kr. til i dag. Det vil alt andet lige slå igennem på det samlede brugtmarked i Danmark over tid, fastslår Peter Larsen.

- Og har man kig på en endnu dyrere udenlandsk brugtbil, vil besparelsen forholdsmæssigt blive endnu større i forhold end før afgiftsnedsættelsen, tilføjer han.

Hos QuickImport er man så sikre på sine afgiftsberegninger, at virksomheden påtager sig det fulde økonomiske ansvar i forhold til SKAT ved import af brugte biler. Skulle SKAT mod forventning efterfølgende fastsætte en højere afgift end ved den foreløbige afgiftsberegning ved import, toldsyn og indregistrering i Danmark, holdes kunden skadesløs. Og skulle afgiften blive fastsat til et lavere beløb, går fortjenesten retur til kunden, hvilket den altid har gjort.

- Det fremgår også af vores forretningsbetingelser, lover direktøren for QuickImport.

Fakta om QuickImport ApS
Virksomheden blev etableret i 2012 og er godkendt til beregning og afregning af registreringsafgift med SKAT på vegne af kunderne. QuickImport har stillet en større økonomisk sikkerhed hos SKAT og garanterer, at registreringsafgiften bliver beregnet korrekt. I henhold til Registreringsafgiftslovens §15 hæfter QuickImport for registreringsafgiften over for SKAT, så kundernes penge dermed er sikret.
Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere og har siden etableringen beregnet og afregnet registreringsafgift for flere tusinde importerede brugte biler. QuickImport tager mellem kr. 2.000 og kr. 5.000 inkl. moms for afgiftsberegning, administrativ assistance samt udlæg for registreringsafgift på op til kr. 250.000 samt 2 % af registreringsafgiften for afgiftsbeløb over kr. 250.000 ved import af en brugt bil fra udlandet.


Lover smertefri import

Virksomheden har siden 2012 været godkendt til at beregne registreringsafgift og afregne med SKAT på vegne af deres kunder. Takket være et landsdækkende samarbejde med mere end 50 synshaller kan kunderne få toldsynet en importeret bil hurtigt og smertefrit, mens QuickImport tager sig af det administrative og økonomiske mellemværende med SKAT.

Flere års erfaring med afgiftsfastsættelser af flere tusinde importerede brugte biler har givet QuickImport et unikt indblik i dels afgiftsreglerne og dels brugtbilmarkedet, så kunderne slipper for den usikkerhed, der tidligere kendetegnede import og afgiftsfastsættelse af brugte biler.

- Vi er de eneste på markedet, som tilbyder kunderne denne tryghed. Derfor forudser vi, at mange flere bilkøbere får øjnene op for muligheden for at importere deres drømmebil. Med afgiftsnedsættelsen bliver disse drømme endnu lettere og billigere at realisere, fastslår Peter Larsen.

Fakta om QuickImport ApS: Virksomheden blev etableret i 2012 og er godkendt til beregning og afregning af registreringsafgift med SKAT på vegne af kunderne. QuickImport har stillet en større økonomisk sikkerhed hos SKAT og garanterer, at registreringsafgiften bliver beregnet korrekt. I henhold til Registreringsafgiftslovens §15 hæfter QuickImport for registreringsafgiften over for SKAT, så kundernes penge dermed er sikret.

Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere og har siden etableringen beregnet og afregnet registreringsafgift for flere tusinde importerede brugte biler. QuickImport tager mellem kr. 2.000 og kr. 5.000 inkl. moms for afgiftsberegning, administrativ assistance samt udlæg for registreringsafgift på op til kr. 250.000 samt 2 % af registreringsafgiften for afgiftsbeløb over kr. 250.000 ved import af en brugt bil fra udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079