23948sdkhjf

Fra Matas til bilhus

Bilbranchen oplever i ny og nær nogle lidt bemærkelsesværdige jobskift. Helle Klausen er beviset på ét af dem.
JOBSKIFTE Helle Klausen arbejdede egentlig oprindeligt som ekspedient hos Matas, men nu er hun Ejner Hessels nye Renault-personvognssælger i Tilst. Men faktisk var det faktisk ikke et job, hun søgte.

- Jeg kom egentlig til samtale som værtinde, men et stykke henne i samtalen spurgte de, om jeg ikke i stedet kunne tænke mig at være personvognssælger. Og det sagde jeg ja til med det samme, fortæller Helle Klausen i en pressemeddelelse fra Renault.

Hun har kun været i stillingen i nogle få uger, men hun har allerede solgt en del biler, og har fået en del af sine egne fordomme til at fordufte.

- Jeg tror ærlig talt, at der ville være mange flere kvinder i bilbranchen, hvis de var klar over hvad jobbet indeholder. Man skal jo ikke være tekniknørd. Det er jo ikke bare at sælge biler. Man skal også formidle information om finansiering, forsikringer og serviceaftaler. Og det tror jeg rigtig mange kvinder ville både være gode til og samtidig synes var sjovt, fortæller den nye sælger.

Helle Klausen ser også nogle fordele i at være enlig kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads:

- Der er ikke så meget vrøvl med mænd. På kvindearbejdspladser kan der nogle gange være så meget fnidder. Det er der ikke her, , fortæller hun.

Den 31 årige kvindelige bilsælger er oprindelig uddannet som finansøkonom. Så hvad hun mangler i kendskab til teknik, det har hun til gengæld på andre områder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173