23948sdkhjf

Nu kommer benzindyse problembilerne

Ketner har indkøbt en specialmaskine som den første til Aarhus-afdelingen.
TILTAG Blandt 12 nye testere, et opgraderet HP rullefelt og opgraderede testbænke har Ketner-afdelingen i Århus netop investeret i en specialmaskine til rensning af indsprøjtningsdyser på benzinbiler. Benzin-motorerne begynder nemlig at få problemer i stigende omfang på grund af øget tryk for at optimere forbrændingen, så der kan køres længere på literen.

Afdelingsleder Kent BangJensen viser Motor-magasinet rundt og nævner den nye KTS 570 fra Bosch, G-scantesteren til koreanske biler – samt originaltestere til blandet andet Mercedes, BMW og Audi.

I Århus er bemandingen øget fra fire til otte ansatte, heraf to systemteknikere, på de halvandet år, der er gået siden Nordjysk Diesel Elektros overtagelse af Ketner. Især fejlsøger man på problembiler for andre værksteder. Foruden at betjene diesel-dysebænke renser man også partikelfiltre i huset, ligesom man er specialist i montering af fartskrivere og oliefyr.

Det opdaterede rullefelt, med vandkøling til feltets bremser, bliver især brugt til fejlsøgning over længere tid i dellastområdet, hvis eksempelvis bilen sætter ud af og til. Dermed kan mekanikeren fejlsøge – meget ofte med oscilloskop – mens bilen kører.

- Vi har flere, som har været her i op til 35 år, fordi de elsker at løse problemer. Og så bliver vi brugt en del som hotline af værksteder, hvilket vi ikke tager os betalt for, da de jo køber dele i huset, siger Kent Bang Jensen, der selv er udlært som lastvognsmekaniker. Huset rummer også lifte til tunge køretøjer.











Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156