23948sdkhjf

Ford slår dørene op til fem FordStores

De moderne bilhuse har udvidet fokus på den digitale kundeoplevelse og bredt modeludvalg
BILSALG I de fem største byer i Danmark slår Ford dørene op til moderne og fremtidssikrede bilhuse med udvidet fokus på den digitale kundeoplevelse. I Danmark åbner FordStores i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

De fem nye FordStores er stedet, hvor Ford satser på, at kundeoplevelsen og stemningen er i top. De skal være Fords nye ansigt udadtil, og her vil kunderne kunne opleve det ypperste, Ford har at byde på. FordStores handler stadig om biler, men i lige så høj grad om at se, hvor meget Ford har at byde på – fra et bredt udvalg af alle Fords velkendte modeller – til de mere specielle som Mustang, ST-modellerne og Focus RS.

Det er også hos FordStore, kunderne kan opleve Fords Vignale Lounge, hvor Vignale Relationship Managers tager hånd om kunderne og præsenterer dem for den nye Mondeo Vignale. Den særlige Vignale Lounge er indrettet specifikt til at yde komplet service omkring den nye produktlinie.

- Vores ambition er, at de nye FordStores skal give en harmonisk oplevelse for kunderne, både i butikken og online, og give den bedste oplevelse i klassen. FordStores er det bedste af det bedste fra Ford og vil være de nye spydspidser for mærket i Europas største byer, siger Gaetano Thorel, Ford Europas vicepræsident for marketing, og fortsætter:

- Mange kunder ankommer i dag til en bilforhandler med stor viden om mærket og produktet, og de forventer naturligvis at forhandleroplevelsen er netop det – en oplevelse.

Hej-zonen

Allerede i det øjeblik kunderne træder ind i de nye FordStores, er der fokus på den behagelige oplevelse – designet er indbydende og roligt, og zoneinddelingen gør det nemt og meget overskueligt at finde rundt, uanset om man har lavet grundig research hjemmefra eller kommer ind til forhandleren for bare at se sig omkring. Ved indgangen er der en hej-zone og ”spørg mig”-skilt. ”Oplevelses-zonen” giver nem adgang til alle informationer som f.eks. brochurer, farve- og indtræksprøver, tablets med produkt- og serviceindhold.

Alle Ford-modeller er stillet op, så de er nemme at sammenligne. SUV-modeller som Kuga og den kommende Edge vil stå side om side. Det samme vil sportsmodellerne Fiesta ST, Focus ST og den kommende Focus RS. De fem FordStores er samtidig de forhandlere, der fører den helt nye Mustang og de nye og eksklusive Ford Vignale-produkter, der i første omgang tæller den smukke og luksuriøse Mondeo Vignale.

Som et ganske særligt område i de nye FordStores ligger Vignale Lounge. Dedikerede Ford Vignale Relationship Managers byder velkommen i en atmosfære indrettet til at komplementere Vignale-modellerne, hvor det er ifølge Ford er meningen, at kunden skal føle sig unik, men samtidig også få fornemmelsen af, at tiden bruges bedst muligt.

De særlige Relationship Managers vil tage hånd om alt fra præsentation af Vignale til konfiguration af drømmebilen på et særligt bord, med touchskærm.

Vignale-konceptet er ret omfattende og slutter på ingen måde, når kunden modtager sin nye bil – som for øvrigt kan leveres på arbejdspladsen eller hjemmeadressen, hvis kunden ønsker det. Vignale omfatter blandt andet on call-tjenester, og personale der afhenter og afleverer bilen i forbindelse med service

De fem danske FordStores ligger i landets største byer. I København er det Andersen Biler A/S, i Aarhus er det Via Biler A/S, I Odense er det Autohuset Vestergaard A/S, i Aalborg er det Brdr. Hosbond A/S og i Esbjerg er det Bjarne Nielsen A/S. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203