En række vigtige emner, med kompetente oplægsholdere til debat, er på programmet, når Rådet for Større Dæksikkerhed 23. september klokken 09.30-15.00 afvikler sin årlige dæktema-dag hos Teknologisk Institut i Taastrup under overskriften ”Fremtidig mobilitet, miljø og sikkerhed i det trafikale Danmark”.
AnnonceEfter velkomst af Volker Nitz, direktør i Dækbranchens Fællesråd, vil informationschef Hanne Langsig Sørensen, Peugeot Danmark, ridse en bilimportørs syn på fremtidens bilsalg, segmentsammensætning og trends i markedet op. Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance vurderer derefter status for udviklingen af elbiler i Danmark.
Herefter er der nyt fra The Scandinavian Tire and Rim Organization (STRO) og vurderinger af kommende forandringer i nordisk vinterdæk lovgivning ved informationschef Bernt Wahlberg.
AnnonceRådet for Større Dæksikkerhed består af:
* Teknologisk Institut,
* Rigspolitiet,
* FDM,
* Dæk Specialisternes Landsforening,
* Dækimportørforeningen,
* Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk
Hvornår er en dækreparation reelt en reparation, og hvad med trafiksikkerheden, spørger Jesper Boe Jørgensen, direktør i Rema Tip Top, inden Per Raahauge og Michael Hvam, Genan A/S, bevæger sig ud i aspekterne for genanvendelse af dæk nu og i fremtiden.
AnnonceCorporate Social Responsibility (CSR) er næste punkt ved Steen Pedersen, direktør i ABAS Miljøservice, der vurderer, hvordan CSR kan gavne dæk- og autobranchen.
Inden frokost afvikles en politisk debat med et panel af trafikpolitikere fra Christiansborg under temaet, om vi skal have en vinterdæklovgivning i Danmark? Ordstyrer er ledelses- og kommunikationsrådgiver Lars Lindskov, Lindskov Communication, der også er byrådsmedlem i Roskilde for de Konservative og formand for Erhvervsudvalget.
AnnonceEfter frokost taler fremtidsforsker Johan Peter Paludan, hvordan dæk- og autobranchen bør tackle internettet, herunder forbrugeradfærd versus forretningskoncepter.
Dagens moderator er Kristian Eldam, Teknologisk Institut.
Der er gratis adgang med tilmelding senest 11. september klokken 12, se mere på
www.daeksikkerhed.dk.
Annonce

