23948sdkhjf

Helt fri for støv i heldragt

Støv og stænk kan holdes fra døren med Protective Coverall heldragten fra Würth.
TEST Navnet på Würth beskyttelsesdragt er Protective coverall Pro 5-6. Tallene 5 og 6 er begge normer for, hvilke mængder af støv og væske beskyttelsesdragten kan holde fra døren. Normen 5 hedder noget så fornemt som ISO 13982-1:2004 og betyder, at stoffet er modstandsdygtigt over for fine tørre partikler. Normen 6 er til tøj, der yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier fra mindre sprøjt og stænk.

Åndbar

Med en beskyttelsesdragt har man som regel mulighed for at blive godt varm inde under dragten. Det er der rådet bod på med Protective coverall dragten, for på den øverste del, der dækker ryg og hoved, er den forsynet med en speciel åndbar stoftype, der netop giver mulighed for at kroppen kan ånde. Dragten har yderligere samme åndbare stoftype i kiler fra skridtet og ned til omkring knæhøjde.

Til sprøjtekabinen


Dragten er velegnet når forskellige former for autolak skal håndteres, da den modstår stænk. Spilder man, vil dragten dog ikke kunne modstå større mængder, men den kan dog klare en del, selv om den kun er angivet som værende stænktæt. Også til påsprøjtning af rustbeskyttelse vil dragten være velegnet.

Nem at bruge

Dragten slutter godt til omkring hånd- og fodled i kraft af elastikmanchetterne, og det samme gælder hætten, som også slutter tæt, uden der er i fare for den ryger ned over øjnene. Lynlåsen virker lidt klein, men fungerer alligevel godt i praksis, og personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at lynlåsen var dækket. Man kunne også godt frygte, at man ville komme til at svede i dragten, men i praksis er det åndbare stykke tilstrækkeligt stort til, at det er i stand til at lede kropsvarmen væk. Motor-magasinet giver 4 stjerner.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093