23948sdkhjf

Dansk racerkvinde styrer mod samlet sejr i USA

Christina Nielsen fører det amerikanske sportsvognsmesterskab med kun to løb tilbage efter ny podieplads.
RACE Det dufter af dansk succes i USA, hvor den 23-årige danske racerkvinde Christina Nielsen fører det amerikanske sportsvognsmesterskab, Tudor United Sportscar Championship, i GTD-klassen.

I weekenden udbyggede hun sin føring i den samlede stilling med en andenplads på Virginia International Raceway, og danskeren fører nu med seks point ned til nærmeste konkurrent.

- Jeg er super glad for endnu et podium og ikke mindst for at få et lidt større forspring i mesterskabet, fortæller Christina Nielsen i en pressemeddelelse.

I løbsserien er der til hver bil to kørere, som skifter undervejs i løbet, men da Christina Nielsen har skiftet makker i løbet af sæsonen, er det faktisk kun hende, som fører i den samlede stilling.

Hendes nye canadiske makker Kuno Wittmer får således ikke de point, som danskerens tidligere makker har kørt ind.

- Det er super tæt og intenst i toppen, men jeg tror stadig på en sejr denne sæson, lyder det fra den danske racerkvinde.

Der resterer to afdelinger i mesterskabet. Næstsidste afdeling afvikles på Formel 1-banen Circuit Of The Americas den 19. september, og finaleløbet, det ti timer lange Petit Le Mans, køres på Road Atlanta den 3. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143