23948sdkhjf

Autouncle er god markedsføring

SEJ Biler vil gerne have ejerskab af egne indtastninger.
BLOTLAGT Den 16 mand store AutoMester-virksomhed i midtjyske Nørre Snede, SEJ Biler, der omsætter 800 biler årligt, er glad for at bruge Autouncle i sin markedsføring på sin hjemmeside ud for salgsbilerne. Indehaver Theis Worziger Jeppesen ser derfor meget gerne, at Autouncle igen får lov at benytte data om salgsbiler fra Bilinfo/Bilbasen. Meldingen kommer i forbindelse med striden mellem Autouncle og eBay om retten til bildata. Flere retssager finder sted mellem de to parter i disse dage.

- Vi står gerne på mål for vores prissætning og for vores serviceniveau, ligesom vi gerne vil gøre vores salgsbilers priser gennemskuelige for kunderne. Derfor benytter vi vurderinger af blandt andet disse parametre, og her er Autouncle, ligesom Trustpilot, troværdige samarbejdspartnere, siger Theis Worziger Jeppesen fra det 80 år gamle familiefirma.

Han mener, eBay burde acceptere, at det er forhandlernes data, når forhandlerne selv har indtastet info om bilerne.

- Vi ejer bilerne som bilforhandlere og udfører arbejdet med udformning af annoncer med billeder, salgstekster og så videre. Derfor bør data som udgangspunkt tilhøre os forhandlere, uafhængigt af hvilket værktøj der benyttes til at uploade bilerne. Men i denne konflikt tager eBay og Bilinfo ejerskab over disse data, hvilket jeg umiddelbart har svært ved at se retfærdighed i. Vi betaler i forvejen både for brugen af værktøjet samt for, at BilBasen og dba.dk viser vores annoncer, siger Theis Worziger Jeppesen.

SEJ Biler er eksponeret på ”alle portaler herhjemme i større eller mindre omfang” og betaler for at have Autouncles elementer implementeret på sin hjemmeside.

- Drømmescenariet med ét fælles indtastningssted kan nok ikke lade sig gøre, da udbyderne i dag udvikler egne systemer og derfor gerne ser en indtægt for deres anstrengelser og udgifter, siger Theis Worziger Jeppesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187