23948sdkhjf

Ny kædegodkendelse hos Autobutler

Autobutler.dk udvider sin liste over kvalitetsgodkendte værksteder og godkender au2parts’ nye certificering af værksteder.
REPARATIONER Værkstedsportalen autobutler.dk har godkendt au2parts’ certificerede værksteder som medlemmer på værkstedsportalen. Det sker efter at au2parts som omtalt i Motor-magasinet i februar har givet frie værksteder mulighed for at få en kvalitetskontrol og certifikat.

- Vi godkender au2parts’ certificering, som lever op til vores krav om kvalitet. Vi har allerede nu gode erfaringer med faste stikprøver og en række øvrige tiltag som er med til at løfte værkstederne og skaffe nye kunder, fortæller adm. direktør Christian Legêne fra autobutler.dk.

Med godkendelsen af au2parts’ certificering får de pågældende værksteder mulighed for at tiltrække kunder via autobutler.dk. Det har andre nyetablerede kædeværksteder nydt godt af, blandt andet CarPeople og Teknicar, hvor en stor andel af værkstederne er med hos autobutler.dk

Stempel i april

- Vores kvalitetsafdeling arbejder på højtryk for at øge niveauet hos de tilknyttede værksteder. Vi er derfor glade for at au2parts nu aktivt etablerer et koncept, hvor værksteder ligesom hos autobutler.dk skal underlægges certificering og kontrol. Det giver ekstra sikkerhed for kunderne og mere fokus på service og kvalitet, siger Legêne, som inviterer au2parts-værksteder til aktivt at søge om godkendelse til at blive medlemmer hos autobutler.dk.

Autobutler.dk indførte et kvalitetsstempel for portalens 766 tilsluttede værksteder i april med krav om, at værksteder på portalen enten er autoriserede, medlemmer af udvalgte kædesamarbejder, eller at de accepterer en årlig værkstedskontrol hos anerkendte virksomheder som FDM eller Teknologisk Institut.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125