23948sdkhjf

Sportsvogne kører mod cancer

Få en superhurtig oplevelse for livet – og hjælp kræftramte børn. Det er ideen bag Sportscar Event, i år med nye og ekstraordinære sportsvogne.
VELGØRENHED Et par flyvende omgange på en racerbane i en Ferrari, en Lamborghini, en Porsche – eller måske verdens dyreste sportsvogn, nemlig Bugatti.

Dét er oplevelsen i Sportscar Event, hvor en gruppe mænd – plus nogle kvinder – et par gange om året inviterer til fartfest i deres altid meget nypudsede sportsvogne. Det koster mellem 300 kroner og op mod 1.500 kroner for en tur. Den typiske kommentar, når passagererne stiger ud, er: ”Det var godt nok alle pengene værd!”

Og ”alle pengene” er det mildest talt blevet til. Således donerede Sportscar Event sidste år knap to millioner kroner til Børnecancerfonden plus et mindre beløb til to andre organisationer, der også hjælper børn. Siden første runde ”sportsvogne mod cancer” i begyndelsen af nullerne er det blevet til en samlet donation på cirka 12 millioner kroner.

Sportscar Event 2015 køres først på FDM Sjællandsringen den 31. maj og weekenden efter, den 6. juni, på FDM Jyllandsringen. ’15 er de mange sportsvognes år: Først og fremmest de nye sportsvognes år, for eksempel Porsche 911 GT3, kulfiberbilen Alfa Romeo 4C og Audi R8 i åben udgave. Dernæst er ’15 de velkendte bilers år, for eksempel Lamborghini Aventador, Ford GT, et kobbel af Ferrarier og den gule Ultima, der dybest set er bygget op som en Porsche Le Mans-racer fra 80’erne.

På toppen af alt dette kommer så et særligt team af biler, hvor ordet ekstraordinær dårligt nok rækker: Ferrari F40, Ferrari F50, Pagani Zonda og Bugatti Veyron!

Ture i disse fire kan ikke købes på banen, man skal sikre sig en af de i alt 16 ture, fire ture pr. bil, ved at deltage i auktion på lauritz.com, en auktion, der kører i perioden 16. maj – 26. maj. De fire ekstraordinære biler kører udelukkende på FDM Jyllandsringen.

Sportscar Event er jo to åbne arrangementer. Men forud for de to arrangementer køres to komplette Sportscar Events – men disse to er forbeholdt helt særlige gæste. Kræftramte piger og drenge fra Skejby Sygehus og fra Riget i København inviteres til den såkaldte ”børnedag” forud for eventen i Jylland og på Sjælland. Sportsvogne plus pølser og is ad libitum for de syge børn, deres søskende og forældre.

3 x 4 perler fra Sportscar Event
Fire ekstraordinære
1: Ferrari F40
2: Ferrari F50
3: Bugatti Veyron
4: Pagani Zonda

Fire nye sportsvogne
1: Porsche 911 GT3 – model 991
2: Alfa Romeo 4C
3: Audi R8 Spyder
4: Toyota GT 86 TRD

Fire velkendte
1: Lamborghini Avantador
2: Ultima Can Am
3: Ford GT
4: Chevrolet Camaro V8


Fakta om Sportscar Event 2015
FDM Sjællandsringen
31. maj, kl. 9-16.
Entré: 50 kr., børn under 12 år kommer gratis ind.
FDM Sjællandsringen er den østlige pendant til Jyllandsringen. Banens længde 1,1 km.
Adresse: Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde.
NB: Gæster, der har købt billet til Roskilde Rings Jubilæumsløb samme weekend, har gratis adgang til Sportscar Event den 31. på FDM Sjællandsringen.
Mere info: www.sportscarevent.dk

FDM Jyllandsringen
6. juni, kl. 9-16.
Entré: 50 kr., børn under 12 år kommer gratis ind.
FDM Jyllandsringen er hele Danmarks racerbane, som også afviklede det første Sportscar Event i 2002. Banens længde er 1,5 km.
Adresse: Skellerupvej 38, Resenbro, 8600 Silkeborg.
Mere info: www.sportscarevent.dk






Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063