23948sdkhjf

Dæk-skandale accelererer

Genan politianmelder stifter for bedrageri og mandatsvig.
Skandalen i miljøselskabet Genan, som laver gamle dæk om til gummipulver, har taget en ny drejning.

Selskabet fortæller i en meddelelse, at man nu politianmelder den tidligere storaktionær og stifter Bent A. Nielsen for mandatsvig og bedrageri.

- Men det er klart, at de forhold, der har været afdækket i sagen, gør, at Genan har besluttet at politianmelde Bent A. Nielsen. Så er resten op til politiet og domstolene. I Genan ser vi alle frem til at lægge det seneste turbulente år bag os og se fremad, siger bestyrelsesformand Peter Thorsen ifølge Børsen.

Storaktionæren PKA og bankforbindelser i Danske Bank, FIH, Handelsbanken og SEB har været inde over beslutningen om at politianmelde den Bent A. Nielsen.

Sagen om Genan, der blev oprullet af Jyllands-Posten sidste år, handler om misvisende regnskaber fra 2008 til 2012, der trækker tråde til revisionskæmpen Deloitte.

Regnskaberne var voldsomt fejlbehæftede og misvisende, men revisorerne gav regnskaberne blanke påtegninger hele vejen igennem. Det endte med, at whistleblowere i virksomheden slog alarm til Deloitte, og på det tidspunkt var Genan på afgrundens rand.

Ansvaret er endnu ikke endeligt placeret. Men hos Deloitte fyrede man i august den revisor og partner, som stod for påtegningen af Genan-regnskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08