23948sdkhjf

Stort Le Mans-tillæg med i ugens avis

Velkommen til Motor-magasinets særtillæg om Le Mans.
TILLÆG Med ugens udgave af Motor-magasinet medfølger et 44 siders magasin om Le Mans med masser af læsestof her i bededagsferien. I den kommende uge kan flere af artiklerne læses her på hjemmesiden.

Le Mans er også dansk folkefest. Selv om vi er mange tusinde kilometer syd for grænsen, vajer Dannebrog her og dér og alle vegne på Circuit de la Sarthe, når de tusindvis af danske motorsportsfans gennem årene har vist deres opbakning til løbet og de danske kørere. Og det skyldes ikke mindst vores alles nidobbelte Le Mans-vinder, Tom Kristensen.

Fra i år er den danske legende ikke på banen længere. Men nye danske topkørere, hvoraf flere har rod i autobranchen, står på spring for at overtage tronen, og træde ud af Le Mans-kongens skygge. 24-årige Michael Christensen – hvor efternavnet i en fransk speakermikrofon vil smage af sejr, som vi er vant til hos hans navnebror – er klar i GTE Pro-klassen. Ikke for Audi, som Tom K, men for Porsche. Vi er mange, der med spænding vil følge automontør-uddannede Michael Christensen, når han, dag og nat i det heftige døgn, vil gøre alt for at følge det spor, som hans danske foregangsmand har lagt. Sejr til Danmark. Sejr til Porsche i år!

Og så er der alle de andre dygtige danske kørere, vi skriver om i dette specialtillæg op til Le Mans, som også har vinderchancer i deres klasser. Samt danske mekanikere - læs for eksempel om Bruno, der er ”Dead Man” med mange mekaniker-opgaver hos Jan Magnussens Corvette-team. Og om den danske Ferrari- og Maserati-forhandler i Allerød, Formula Automobile, ejet af den tidligere Bilbasen/BilMagasinet ejer og nu Autouncle-medejer Johnny Laursen. Han er medkører i bilhusets Formula Racing-team i en Ferrari 458 GT2 i European Le Mans Series med strategisk mål om at køre Le Mans i 2016.

Men det er næste år. Nu gælder det Le Mans 2015. Og vil du ikke sidde hjemme, kan du lægge vejen forbi Skjern Tekniske Skole, der ikke kun udklækker gode mekanikere, men som også er i god Le Mans-form ved at vise løbet live på storskærm, i kombination med en masse sjov og konkurrencer.

God læselyst – og godt løb til alle danske 13.-14. juni!

Artiklen er en del af temaet Læs om Le Mans 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156