23948sdkhjf

Én fælles slutseddel

Den ugentlige leder fra autobranchens uafhængige fagblad.
DET ER IKKE MANGE år siden, at autobranchen lå helt i bund hos forbrugerne hvad angår troværdighed og gennemsigtighed. Langsomt er vi kravlet op ad rangstigen – og lader andre brancher bag os - ikke mindst i kraft af den stigende professionalisme og gennemsigtighed, som både tidens ånd samt globalisering, finanskrisen og internettet søgemuligheder tilsiger.

DET ER SOM BEKENDT i den dyre ende for Hr. og fru Danmark, når der skal investeres i ny eller nyere brugt bil. Som ved køb af huse ser mange bilkøbere gerne en tilstandsrapport. Og som minimum en forståelig og dækkende slutseddel, der ikke efterfølgende giver problemer. Her lader autobranchen tilsyneladende desværre stå til – ganske givet ubevidst, for vi nægter at tro, at bilforhandlerne med forsæt snyder på vægten med ikke at oplyse om manglende nøgler, trafikskader og andet, hvis man er bekendt med det.

IKKE DESTO MINDRE KAN autobranchens berettigede vagthund, FDM, igen i år fortælle, at alt for mange slutsedler er problematiske. Artiklen i sidste udgave af Motor-magasinet bliver i denne uge fulgt op af et konstruktivt forslag fra AutoBranchen Danmark, der skal gøre en forskel: De mange uens og i flere tilfælde problematiske slutsedler fra forskellige brancheorganisationer, importører og forhandlernes egne pc-kreerede bør erstattes af én fælles brancheslutseddel. Naturligvis en slutseddel, som såvel autobranchens forskellige parter som FDM kan stå inde for. En huskeseddel, der tager højde for alle tænkelige forhold – og misforhold – så både bilkøberen, men så sandelig også forhandleren, slipper for efterfølgende bøvl.

VI HÅBER, AT DET lykkes FDM som samlende led, der har taget bolden op om at tromme branchen sammen til et møde, at fremelske en fælles slutseddel, som alle de for tiden ellers stridende brancheforeninger kan være tilfredse med skal bruges. Og at de enkelte bilsælgere herefter vil benytte standardslutsedlen med omhu og troværdighed. Det fortjener autobranchen for ikke at risikere at glide ned i mørket igen som bundprop på ranglisten over gode og ringeagtede brancher.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203