23948sdkhjf

ADS Biler lukker

Tidligere Toyota-forhandler i Frederikshavn drejer nøglen om.
BILHUS En af Frederikshavns ældste automobilforhandlere, ADS Biler på Maigårdsvej, bukker under for den økonomiske krise og drejer nøglen. Medarbejderne blev sendt hjem 17. marts, og siden da har værkstedet på Maigårdsvej 8 været lukket, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Direktør Ole Damsgaard kalder det ”en stille afvikling indtil videre” og siger, at kunderne naturligvis får deres kundehjul udleveret. Derudover ønsker han på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere om årsagerne til lukningen.

ADS Biler, der er Toyota serviceværksted og med i Bosch Car Service, har eksisteret i 39 år.

Virksomheden blev stiftet i februar 1976 af Arndt Hüttel Sørensen og Villy Sørensen og var i mange år Frederikshavns Toyota-forhandler. Først med værksted på Sæbyvej i Frederikshavn. Siden flyttede den til Toftegårdsvej, inden udflytningen til det nuværende domicil, der helt i Toyotas ånd er bygget i japansk stil.

I 2012 vandt medarbejderne hos ADS Biler i Frederikshavn prisen for bedste Toyota-service.

"Vi vil herigennem gerne takke alle vore kunder for den fantastiske loyalitet, der er udvist over for firmaet igennem disse mange år. Det siger vi mange tak for. Selv om tak er et fattigt ord, mener vi det af hjertet og ser tilbage på en begivenhedsrig tid", skriver Nina og Ole Damsgaard på firmaets hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094