23948sdkhjf

Bybil udvider i København

Bybilen car2go kan nu også benyttes på Frederiksberg og Bispebjerg.
TRÆNGSEL Den globale delebilsoperatør car2go ekspanderer sit såkaldte home area i København således at medlemmer nu også kan parkere sin car2go gratis på alle offentlige p-pladser og udvalgte p-huse på hele Frederiksberg og en tredjedel af Bispebjerg. Ekspansionen dækker et område på i alt 7,2 km2.

Ekspansionen i København, som træder i kraft 1. april, sker som led i en større strategi om at gøre car2gos til københavnernes foretrukne delebilsordning.

- I de kommende år vil vi fortsætte med at udvide vores marked til andre byer i verden. Den fortsatte vækst i antallet af brugere i de byer, hvor car2go allerede eksisterer, bekræfter, at vores model virker og forbedrer kvaliteten af borgernes liv, siger Thomas Beermann, europæisk CEO hos car2go.

Tilfreds formand

Car2go, der for nylig rundede én million brugere på verdensplan, har været på det danske marked siden september 2014, hvor man siden har haft flere hundrede udlejninger om dagen, mens car2go’s medlemstal stiger med 10 procent om måneden

Formanden for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V), er begejstret for det nye initiativ.

- Der er kamp om parkeringspladserne på Frederiksberg, så vi støtter ethvert initiativ, der kan lette presset. car2go giver dig mulighed for at have bil, når du har brug for det, uden at du lægger beslag på en parkeringsplads, når du ikke har brug for en bil. For så er der nemlig andre, der kører i bilen. Det er et enigt udvalg, der står bag beslutningen, og det undrer mig meget, at Københavns Kommune ikke har samme positive holdning, som vi har på Frederiksberg,” siger Jan E. Jørgensen.

Også hos car2go er der glæde.

- Frederiksberg Kommune og Frederiksbergs borgere har siden start vist sig klar til at tage mod nye og alternative løsninger som car2go for bl.a. at lette parkeringspresset i kommunen. Så at vores første udvidelse i byen primært er på Frederiksberg er ingen tilfældighed, siger Anders Kragelund, der er dansk landechef hos car2go.

Om car2go

Daimler AG og Europcar er partnere på car2go-konceptet, som blev udviklet i 2008 og i dag har ca. 13.000 biler og over én million kunder i 29 europæiske og nordamerikanske byer. Hver kunde, der er registreret hos car2go, har mulighed for, via en app, website eller helt spontant på gaden, at bruge en car2go og efterlade den igen et vilkårligt sted inden for en nærmere bestemt byzone kaldet home area. car2go-brugeren betaler i Danmark 3,50 kr. pr. minut, 135 kr. pr. time og 500 kr. om dagen. I prisen er inkluderet benzin, service, forsikring samt gratis parkering på offentlige p-pladser i home area. Derudover er det muligt, at bruge sit danske medlemskab i andre car2go-byer over hele Europa.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.501