23948sdkhjf

Batterierne i elbil holder

Undersøgelse viser, at batterierne i Nissan Leaf er pålidelige.

ELBILER

5 år og mere end 35.000 solgte eksemplarer i Europa efter introduktionen af koncernens komplet eldrevne Leaf har Nissan for første gang offentliggjort data, der viser, at 99,99 procent af batterierne bliver ved med at fungere perfekt.

Skeptikere af elbiler har ellers tidligere udtalt, at “batterierne ville skulle udskiftes helt efter tre år”, eller at “batterikapaciteten i Leaf-modeller med højt kilometertal ville falde markant i løbet af det første års brug af bilen”.

Rent faktisk er fejlraten for batterierne under 0,01 procent – eller i alt kun tre batterienheder, hvilket er en brøkdel af det tilsvarende tal for hele branchen globalt vedrørende fejl på traditionelle forbrændingsmotorer.

For at bevise batteriteknologiens holdbarhed på lang sigt fandt Nissan frem til et ret kendt eksemplar af en af de tidlige modeller, hvis ejer efter tre år stadig nyder godt af problemfri kørsel i hendes Leaf:

Elbilsfortaleren og værten på online-tv-stationen Fully Charged, Robert Llewellyn, udtalte følgende:

- Det er ikke nogen overraskelse. Der var stor bekymring for elbilsteknologien til at begynde med, men med salgstal, der stiger måned for måned, har jeg vanskeligt ved at forstå, hvordan disse myter fortsat kommer til udtryk i dag.

Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om, hvorvidt kapaciteten i batteriet stadig er 100 procent efter de tre år. De fleste ejer af smartphones kender problemet med, at batterikapaciteten falder markant efter et par år.

Salgsrekord

Nissan Leaf har brudt sin salgsrekorden med en 33 procent-stigning i salget i 2014 i forhold til året før og en markedsandel på over 25 procent af det voksende marked for elbiler med et salg på 15.098 biler.

Jean-Pierre Diernaz, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan i Europa, udtaler i den forbindelse:

- Fakta taler for sig selv. Antallet af fejl i batterierne i vores biler er marginalt, og det kan selv den mest stædige kritiker ikke bestride. Batteriteknologien er kun en del af vores succeshistorie. Med over 165.000 kunder på verdensplan er det tydeligt, at vi ikke er de eneste, der er begejstrede for den succes, som denne topmoderne teknologi har opnået.

Med blot tre primære komponenter – opladeren i bilen, inverteren og motoren – hævder Nissan, at Leaf er 40 procent billigere at vedligeholde i forhold til benzin- eller dieselbiler.

Nissan Leaf kom på markedet for over fire år siden i 2010 som en af de første masseproducerede 100 procent eldrevne biler. Den er nu den mest solgte elbil i historien med over 165.000 solgte eksemplarer af Leaf på verdensplan indtil nu – heraf over 35.000 i Europa. Bilerne har tilsammen tilbagelagt over en milliard km på globalt plan.

Analyser foretaget af den uafhængige engelske forsikringsspecialist Warranty Direct viser, at 0,255 procent af de biler, som virksomheden har registreret, kom ud for et problem, som medførte motorhavari. De mest almindelige problemer omfattede lækager i kølesystemet, skader på topdækslet og druknede motorer. Dataene fra Warranty Direct er baseret på fem års analyser af 50.000 biler med en alder fra 3-6 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094