23948sdkhjf

Gates udvider sortimentet

De mest populære TVD-enheder fra Gates DriveAlign fås nu også med bolte.
Komponenter
Gates, der er en tysk producent af remme og komponenter til remdrevet, dækker med 106 enheder af OE-tilsvarende torsionssvingningsdæmpere (TVD) størstedelen af efterspørgslen på eftermarkedet. Gates har netop udbygget denne serie og leverer nu alle nødvendige monteringsbolte sammen med de 20 mest populære numre.

På grund af øgede svingninger i motorrummet bruger praktisk taget alle bilproducenter TVD’er på motorerne til at reducere vibrationer, mindske sliddet på øvrige komponenter og øge komforten.

TVD’er fastgøres normalt med enten en krumtapakselbolt eller 3-6 monteringsbolte – sommetider en kombination af begge typer. I forbindelse med udskiftning af TVD’er på visse motortyper skal mekanikerne ofte bruge nye krumtapaksel- og monteringsbolte, da de gamle kan sidde fast eller blive beskadiget ved udskiftning af den slidte TVD. Krumtapakselbolte må ikke genbruges og skal altid skiftes ud. Monteringsbolte kan genbruges, men det anbefales ikke at gøre det, fordi de som oftest er blevet beskadiget under afmonteringen af den gamle TVD fra motoren. Gates imødekommer markedets tekniske behov ved at inkludere alle de nødvendige bolte, der passer perfekt, i én samlet pakke.

Gates ønsker med denne udvidelse af DriveAlign TVD-serien at tilbyde mekanikerne de nødvendige dele til et grundigt eftersyn af Micro-V remsdrevet. Med tiden vil de barske driftsbetingelser uundgåeligt begynde at påvirke dæmpeenheden. Derfor anbefaler Gates altid at kontrollere TVD’en ved udskiftning af en Micro-V rem. En gammel og nedslidt TVD kan ikke dæmpe vibrationer fra krumtapakslen ordentligt, og for kraftige vibrationer kan i sidste ende medføre skader på motor- og remtrækkomponenter. Motorproblemer fejldiagnosticeres ofte som remrelaterede, hvor det i virkeligheden kan være en beskadiget TVD, der er det egentlige problem.

Gates produkter forhandles herhjemme af FTZ og CAC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094