23948sdkhjf

Test: Farlig lapning

Lapning af dæk kan foregå med lappesnor udefra eller med en kombinationslap indefra. Vores test afslører, at en lapning udefra må frarådes på det kraftigste.
Lapning af dæk er normalt ikke noget, som regnes for ret meget, men dækkene er den eneste kontakt er mellem bil og vejbane. Skal kunden efterfølgende køre på den tyske Autobahn med hele familien i bilen med høj hastighed i timevis, er det rart at vide, at ens lapning er udført korrekt. Og hvordan er korrekt? Er det med en prop eller en snor udefra eller er det med en lapning indefra?

Intet kendskab

Lapning med snor er udbredt, og selv om der er kommet nye regler, som nu karakteriserer den type lapning som en nødtætning og ikke en reparation, fortsætter denne praksis rundt omkring på landets værksteder. Og det er på trods af, at den ændrede formulering betyder, at værkstedet efter den nye formulering kan blive holdt juridisk ansvarlige, hvis der skulle ske noget. En kort rundringning til nogle værksteder afslører, at der rent faktisk er meget få, der ved, at der er kommet nye regler, og hvad de indebærer.

Vi har derfor set nærmere på de to måder at lappe på. Vi prøvede at lappe et dæk med en lappesnor udefra, og samtidig lappe et hul indefra med en såkaldt kombinationslap. Vi sammenlignede bagefter kvaliteten af de to lapninger, og resultatet var ikke til at tage fejl af.

Syv ud af ti

Lapning med snor eller prop udefra anvendes meget tit på de danske værksteder. I en tidligere undersøgelse på mere end 100 værksteder om hvordan der lappes dæk i Danmark, bekendte mere end 70 procent sig til den hurtige lapning med en propning udefra.

Den meget hurtige

Fremgangsmåden med lappesnor eller prop er enkel. Skadesstedet bores op med en seks millimeter rival. Hullet cementeres godt. Lappesnoren føres ind i indføringsnålen, og påsmøres cement. Dækket pumpes moderat op, indføringsnål og snor føres helt i bund i hullet. Nålen trækkes ud, og samtidig sætter lappesnoren sig fast i hullet. Efter overskæring af den overskydende snor, er lapningen overstået.

Den knap så hurtige

Først renses dækket af indvendigt med en dækskraber. Opbor først hullet indefra og dernæst udefra. Rasp omkring hullet med en roterende stålbørste. Fjern gummistøvet, smør cement på det raspede område, og lad det tørre cirka 15 minutter.

Før cement ind i hullet og det omkringliggende område, og når den er klæbende, sættes kombinationslappen i. Giv den lidt cement, og træk den gennem hullet indtil stop. Kør over den med håndrullen, smør sealer over hele området, monter dækket, pump det op og skær det overskydende gummi af. Færdigt arbejde.

Er lapningen foretaget udefra, kan man ikke se, hvordan den ser ud indefra, og lige modsat er det med lapningen, der er foretaget indefra. Men når man har mulighed for at se de to lapninger ved siden af hinanden, er det tydeligt, at lapningen indefra er den eneste, man kan have tillid til.

Lapningen med snor ser uskøn ud, og ligner ikke noget, man selv ville køre høj motorvejskørsel med i timevis, og da slet ikke med familien i bilen. At lapningen med kombinationslap er afsluttet med en lufttæt sealer over dækkets inderste og lufttætte lag, virker meget betryggende og som det eneste rigtige.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125