23948sdkhjf

Forza Leasing køber andel i bilmagasin

Leasingselskab bliver investor og samarbejdspartner i nyt tabletmagasin.
Siden juli 2010 har Forza Leasing A/S eksisteret i sin nuværende form. Væksten har været stor, hvilket betyder, at Forza Leasing er i blandt de største leasingselskaber inden for nyere brugte biler i Danmark, og selskabet har biler kørende for godt 57 millioner kroner, oplyser en pressemeddelelse. Nu har Forza investeret i et bilmagasin på nettet.

Forza har således udvidet forretningsområdet og investeret i Bilsektionen, som er Danmarks nye bilmagasin. Bilsektionen er et digitalt bilmagasin til iPad, iPhone, pc, Kindle Fire og snart Android og dermed nyskabende.

- Præcis ligesom Forza Leasing, som er innovative i leasingbranchen, og blandt andet satser på online markedsføring samt har en smart leasingberegner på hjemmesiden. Vi er utroligt glade for at kunne offentliggøre, at vi nu er blevet partnere i Bilsektionen ApS. Der er flere synergier, vi kan gøre brug af, og derfor ser vi frem til samarbejdet, udtaler Christian Koldt, direktør hos Forza Leasing.

Han oplyser, at opkøbet også er gjort med henblik på at kunne få indflydelse i, hvordan magasinbranchen om biler i Danmark vil udvikle sig. Investeringen betegnes som langsigtet, hvilket blandt andet sker på baggrund af magasinbranchens udvikling, som har været presset de senere år, da mange medier først nu overvejer, hvordan de kan få læserne tilbage. Og her mener Bilsektionen og Forza Leasing, at svaret er et tabletmagasin.

- Det er dog vigtigt for os at slå fast, at vi ikke har noget med det redaktionelle indhold at gøre. Vi hjælper til på det forretningsstrategiske niveau, da vi her har en masse kompetencer, som uden tvivl vil gavne Bilsektionen, siger Christian Koldt.

Flyttet til Hillerød

Bilsektionen har som følge af samarbejdet rykket lokaler, således at magasinet nu er at finde på samme adresse som Forza Leasing - på Frejasvej 23 A i Hillerød.

Sebastian Krausing, som er stifter af Bilsektionen, fortæller, at han er stolt over samarbejdet med Forza Leasing:

- Det er en stor cadeau for os, at Forza Leasing vil være en del af Bilsektionen. Det er en stærk investor og samarbejdspartner, vi har fået, så jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at vi nu står markant stærkere end før, udtaler han ifølge en pressemeddelelse.

Investeringen sker også på baggrund i, at Forza Leasing og Sebastian Krausing er enige om missionen: At skabe Danmarks største bilmagasin, selv om det ingen let opgave bliver. Læsertallene viser dog, at Bilsektionen allerede er godt på vej, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078