23948sdkhjf

Tusinder smækker hvert år bilnøglen inde

SOS Dansk Autohjælp har det seneste år hjulpet 5260 bilister med at åbne bildøren grundet manglende nøgle, og nogle gange skal det gå stærkt.
Mange danskere oplever hvert år den kedelige situation, hvor bilnøglen befinder sig inde i en låst bil. De sidste år har SOS Dansk Autohjælp hjulpet til i 5260 situationer af den slags. Årsagen kan være ren og skær ubetænksomhed, men det kan også være teknikken, der driller.

- Mange nyere biler har fået en knap på fjernbetjeningen, der kun låser bagklappen op. Så smider man jakken i bagagerummet, inkl. nøgle, og smækker klappen. Det ser vi ofte. Men det kan også være bilens sikkerhedssystem, der gør, at bilen låser automatisk i forskellige situationer, uden bilejeren er klar over det. Andre gange låser bilen ved en fejl, og bilisten er helt uforskyldt, siger Morten Mathiasen, der er stationsleder hos SOS Dansk Autohjælp i Aarhus.

Børn der er låst inde

Hos SOS Dansk Autohjælp i Køge kommer de også ud til mange mærkværdige situationer, hvor nøglen er låst inde. Det værste er, når det ikke kun er nøglen, der er låst inde i bilen.

- Det sker jo, at der er børn eller måske en hund inde i bilen, og især de varme sommerdage kan det godt få folk til at gå i panik. Så prioriterer vi at komme hurtigst muligt, men hvis der er fare for barnet, kan man blive nødt til at slå en rude ind, siger Henrik Ahlstrøm Olsen.

I langt de fleste tilfælde kan vejhjælpen åbne døren, så bilisten hurtigt kan komme videre.

- Vi har specialværktøj, så vi kan låse de fleste bildøre op. Nogle gange kan det dog være en udfordring, at nøglecylinderen sidder fast, fordi bilen altid låses med fjernbetjening, siger Henrik Ahlstrøm Olsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063