23948sdkhjf

Opels femårs plan klar

80 procent af produktpaletten skal fornyes, og selskabet skal give overskud i 2012 ved at skære 8200 jobs.
Tirsdag fremlagde den nye Opel-ledelse sin femårsplan for strategien fremover. Det vigtige tyske mellemklasse-mærke, som kriseramte GM valgte at beholde, modsat Saab, bebuder, at 80 procent af bilproducentens palette vil være tre år eller yngre om blot to år i 2012.

Det indbefatter otte større lanceringer i år for biler som Meriva, Corsa, Movano og Astra Sports Tourer, og endnu fire i 2012, der inkluderer elbilen Ampera - Opel/Vauxhalls pendant til GMs Volt.

Opel vil bruge hvad der svarer til 7,5 milliarder kroner på udvikling af brændstof-besparende drivlinjer, herunder introduktion af rent batteridrevne køretøjer i det lille segment, start&stop teknologi, downsizing af motorer og udvidelse af gasdriften LPG og CNG.

Derudover har Opel speedet sine ambitioner op om at skabe en minibil under Corsa-klassen, ligesom indsatsen i det lette erhvervssegment skal øges kraftigt.

Eksport til Asien

Overordnet vil Opel satse på eksport af biler til Asien og Mellemøsten efter krav fra de stærke arbejdstager-organisationer om at styrke salget for at holde fabrikkerne kørende for fuld damp.

Ikke desto mindre erklærede den øverste Opel-chef Nick Reilly tirsdag, at der skal afvikles 8300 jobs for at skære kapaciteten ned med en femtedel. Planen er at lukke den 85 år gamle, traditionsrige Antwerpen-fabrik for at nå målet om breakeven i 2011 og overskud i 2012.

Ud af de 8300 jobs nedlægges 1300 i salg og administration, resten i fremstillingen, herunder 4000 i Tyskland.

Ingeniører indkaldt

For at klare planen for omstrukturering til 80 milliarder kroner skal Opel bruge otte milliarder i driftskapital, hvor EU-Kommissionen er blevet bedt om lånegaranti for de syv milliarder.

De fremtidige produkter skal udvikles hos GMs internationale tekniske center i Rüsselsheim. I den forbindelse er repræsentanter for europæiske ingeniør-foreninger sat i stævne i Bruxelles den 23. februar for at diskutere Opels næste teknologiske skridt.

Hvad angår det længe ventede elektriske flagskib, Ampera, skal den stadig bygges hos GM i USA to til tre år efter lanceringen i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094