23948sdkhjf

Et helt liv i bilsporten udstilles

De kom fra nær og fjern for at fejre rally- og banekøreren Preben Kristoffersen, Odder, forleden, da han fyldte 65 år. Han har opført et træhus ved siden af Mazda værkstedet, hvor teltet fra bane tiden er grundpillen i en udstilling, som er meget interessant.

Alle var fyldt med lovord. Her hænger plakater fra hele Preben Kristoffersens aktive karriere, rallyplader og masser af scrapbøger, hvor alle udklip fra den danske presse gennem 42 år er samlet, samt ikke mindst billeder, programmer og resultatlister med mere. Det er et aktivt liv på tryk.

Selv om rummet er stort, er der ikke plads til de mange pokaler og laurbærkranse, som er gemt væk på loftet. Der findes ikke mange baner i Europa, som Preben Kristoffersen ikke har kørt på. Udstillingen vidner samtidig om et liv som perfektionist, som fru Inger da også oplyser, er tilfældet.

Mange af de besøgende var tidligere konkurrenter, kollegaer og personer, som har haft med sporten at gøre, både indenfor orienteringsløb, rally og banerne. Preben Kristoffersen er ikke færdig med den aktive karriere. Det trækker fortsat i den gamle cirkushest for at køre endnu flere historiske rallyes i den lille Mini Cooper. Han arbejder med en plan om at komme med i Århus Classic 2010, der afvikles i dagene den 26.-27. juni, ligesom Preben Kristoffersen også arbejder med endnu engang at komme med i Rally Monte-Carlo Historic i 2011, for ottende gang.

Se mere på www.craa.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079