Dansk Procesventilation har færdiggjort punkt- og støvsugning fra posepakkemaskine hos Wewers Mørtel

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Procesventilation ApS

Wewers Mørtel har investeret i en ny fuldautomatisk posepakke-maskine, der har 3 suge-studse. Foruden punktudsugningen er der behov for rengøring af maskinen og området omkring maskinen.

Posepakke-maskinen har tre suge-studse, hvortil udsugning skal tilsluttes. Foruden punktudsugningen er der behov for rengøring af maskinen og området omkring maskinen. Da der ved posefejl kan opstå spild på op til 25 kg, pr. pose, er der behov for et kraftigt sug og mulighed for opsamling af store materialemængder.

Wewers har købt en Dustcontrol højvakuum centralenhed DC11-module med indbygget lyddæm­pet turbopumpe, cyklonfilter med pneumatisk filterrens og udtømn­ing i plastsæk samt styretavle med lille Siemens LOGO-PLC.

Før cen­tralenheden er løsningens forud­skiller F-8000 monteret på et højt og bredt stativ, så udtømning kan ske i bigbag placeret på en europalle. Forudskilleren har et ekstra mellem-kammer på 80 liter og en pneumatisk udtømningsventil, som automatisk udtømmer i bigbaggen, hver gang anlægget stopper.

Stålrørsystemet er forgrenet til de tre sugepunkter på maskinen og til et rengøringsudtag med klapventil. På rørsystemet til de tre sugepunkter til maskinen er der monteret et pneumatisk skydespjæld, som automatisk lukker, når klapven­tilen på rengøringsudtaget åbnes.

Da løsningen bruges til punktudsugning, er løsningen forsynet med en lovpligtig kontrolanordning.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Procesventilation ApS

Vangeleddet 73
2670 Greve

Lageradresse:
Vangeleddet 65
2670 Greve
Danmark
Dansk Procesventilation ApS

Billeder & videoer

20160218_110635214_iOS20160218_110850102_iOS20160218_110917029_iOS20160218_111256360_iOS20160218_111339073_iOS20160218_111801946_iOSReference Wewers Mørtel_BILLEDE

Send til en kollega

0.077