23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gazelle-pris til fynske SCANGRIP

SCANGRIP er blevet kåret som fremstillingsgazelle på Fyn.

I 2016 er SCANGRIP kåret som gazellevirksomhed af Børsen. Men hædringen af den succesfulde virksomhed stopper ikke her, for det var en yderst stolt virksomhedsejer, Anders Borring, der ved den officielle gazelle-kåringsceremoni d. 22. november kunne tage i mod endnu en fornem pris, da SCANGRIP blev kåret som årets fremstillingsvirksomhed på Fyn.

Fremstillingsvirksomhed-prisen er ny og gik ifølge Børsen til årets mest innovative, effektive og fremadrettede fremstillingsvirksomhed på Fyn. Ved overrækkelsen blev der især lagt vægt på, at SCANGRIP er en global spiller, der har erobret store markedsandele på baggrund af SCANGRIPs stærke innovationsevne. I perioden 2012-2015 har SCANGRIP vækstet med 185 %.

Om kåringen udtaler Anders Borring: ”Vi er meget stolte over at være kåret som årets fremstillingsvirksomhed, da det er et kæmpe skulderklap for vores daglige arbejde. Samtidig er vi også ydmyge over denne tilkendegivelse, da vi befinder os på et marked, der udvikler sig med stadigt stigende hastighed.”


En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. For at blive fremstillingsgazelle skal virksomheden være kåret som gazelle i 2016, være registreret i branchen “fremstilling” og gennem nicheudvikling og innovation have styrket sin produktion og sit marked. Prisen som fremstillingsgazelle uddeles i samarbejde med Industriens Fond (Børsen).

SCANGRIP A/S
Rytterhaven 9
5700 Svendborg
Svendborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54274718
P nummer: 1001946017

Send til en kollega

0.078