23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vælg flexrør til udstødningssystemet med omhu

Et flexrør er faktisk ikke bare et flexrør og de færreste ved måske at flexrørets placering i udstødningssystemet afgør hvilken af i alt tre typer, der skal anvendes.

Flexrøret, der oprindeligt er udviklet til at nedbringe den mængde af støj og vibrationer som udstødningssystemet afsætter i et køretøj, blev oprindeligt mest anvendt mellem udstødningsmanifolden og udstødningens forrør i biler med tværliggende motor og forhjulstræk. ”Efterhånden har anvendelsen af flexrør også bredt sig til andre dele af udstødningssystemet og i forbindelse med turboladere”, fortæller Jørgen Grand, Produktdirektør hos Triscan og fortsætter: ”Det er netop den forskelligartede anvendelse, som afgør hvilken af de i alt tre typer/konstruktioner af flexrør, der skal anvendes. I udgangspunktet skelner man mellem om flexrøret skal bruges ved temperaturer op til 650°C, op til 800°C eller over 800°C”.

Op til 650°C
Ved benzinmotorer anvendes flexrør med et arbejdsområde op til 650°C ved bagpotten. Ved dieselmotorer anvendes denne type flexrør umiddelbart efter partikelfilteret. Trykket i denne del af udstødningssystemet overstiger ikke 20 psi i arbejdstryk og flexrøret kan derfor være konstrueret i en simpel to-lags konstruktion - se billede nedenfor. 

Op til 800°C
Flexrør som tåler temperaturer op til 800°C er typisk placeret i starten af udstødningssystemet. Trykket i denne del af udstødningssystemet overstiger 20 psi og flexrøret skal derfor være konstrueret i en tre-lags konstruktion som vist nedenfor. 

Over 800°C
Flexrør anvendes også i visse tilfælde i sammenhæng turbosystemets wastegate/aflastningsventil – fx i VW Touran - med det formål at reducere mængden af vibrationer, der overføres på turboladeren. Denne type flexrør kræver en helt særlig tre-lags konstruktion som vist nedenfor. 

Triscans program af flexrør
Triscans program af flexrør omfatter 41 referencer, som alle er udført i den tre-lags konstruktion, som kan anvendes ved temperaturer under 800°C. Flexrørene, som er til svejsning, er udført i en særlig god kvalitet i rustfrit stål – SS 304 – og findes i en version med og uden muffe. ”Prisforskellen på en 2- og 3-lags udgave er ikke særlig stor, og da antallet af referencer i forvejen er højt, vil det ikke for værksted, grossisten eller Triscan være rentabelt at tilbyde begge typer”, udtaler Jørgen Grand og tilføjer: ”Flexrørene lever en udsat tilværelse og vi har derfor valgt at fremstille vores program i ekstra gode og holdbare materialer”, slutter Jørgen Grand. Programmet omfatter også et såkaldt uniflexrør som kan tilpasses tre forskellige rørdiametre. Foruden flexrør tilbyder Triscan også et program af i alt 17 forskellige rørmuffer.

Hvis du vil læse mere om vores flexrørsprogram, så klik her.

Triscan A/S
Engmarken 11
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27755968
P nummer: 1010589874

Send til en kollega

0.047